Maggies Historie

En Clyde Puffer var en traditionelt lille fragtskib der sejlede gods på Clyde floden og den skotske vestkyst. Betegnelsen PUFFER stammer fra lyden af de første skibe med en simpel dampmaskine, de havde ingen kondensator da de kun sejlede på Clyde floden, så frisk vand til kedlen var ikke noget problem, de sendte dampen for hvert stempelslag direkte op i skorstenen, så når de kom sejlende lød den karakteristiske puf,puf,puf, heraf navnet. Senere da de begyndte at sejle på åbent hav fik de en bedre dampmaskine med kondensator.

Skibene havde en længde på ca. 66 ft. (20 m) og en bredde på 18 ft. (5,5 m) så de kunne passe til sluserne på Forth & Clyde kanalen, de havde en flad bund så de kunne stå på bunden ved ebbe og blive losset og lastet. Besætningen var på 3 mand, de boede i et mandskabsrum med komfur i forstavnen. Kaptajnen havde sin egen kahyt i agterstavnen.

De første skibe blev bygget i midten af 1800 tallet med åben bro, men efter ca. 1905 blev de forsynet med et lukket styrehus som blev placeret lige bag skorstenen og det giver skibet det karakteristiske præg. Masten har en lossebom så der kunne losses og lastet fra kysten.

Navnet MAGGIE stammer fra en gammel Skotsk film fra 1956, der fortæller om livet på de sidste Clyde Puffere.