Når dampen har været igennem dampmaskinen vil der, især når den er kold, komme en del vand blandet med dampolien ud af maskinen, det kan man selvfølgelig lede ud af siden på skibet. Hvis man sejler i en stor sø betyder det ikke så meget, men det ser nu ikke så godt ud når skibet laver et langt oliespor efter sig. Derfor bør man sætte en olieudskiller i skibet så olie og vand bliver samlet her og man kan så tømme beholderen når man kommer i havn.
Her er den type olieudskiller man ofte kan købe hos det firma hvor man køber dampmaskine og kedlen.
Man kan også selv fremstille en olieudskiller. Den kan enten laves af et rundt kobberrør som den øverste, eller blot fremstilles af nogle messingplader. Den øverste forskruning er en prop, så man kan suge olie/vand op med en hævert.
Princippet går ud på at adskille den side hvor dampen kommer ind med en skillevæg så vand og olie løber ned i bunden af beholderen og ikke kommer i forbindelse med udgangen. For at tømme beholderen kan man sætte et rør fra den øverste forskrugning og ned i bunden af beholderen, eller som på denne olieudskiller blot skrue proppen af, og ved hjælp af en hævert tømme beholderen.
Gode råd.
Tøm altid beholderen lige inden skibes sættes i vandet og igen når skibet tages op af vandet. Det vil altid være lige i starten der kommer mest vand/olie i beholderen, mest fordi man ofte får fyldt lidt rigelig med vand på kedlen for at få lang sejltid, men også fordi kedel og maskine ikke er rigtig varmet op.